Et Ungt Liv Med Diabetes

Skrevet af Sund Fornuft den

Det kan være en skelsættende oplevelse at få en diagnose som Diabetes. Nogle oplever frustrationer over de potentielt mange forandringer, det vil medføre i deres hverdag, men andre kan opleve en form for mindreværd og magtesløshed, når de bliver diagnosticeret med den kroniske sygdom type 1 diabetes.
For Kasper, der er en ung mand på 24, var det ligeledes en stor omvæltning og proces med at skulle acceptere og lære at leve med type 1. diabetes.
Læs med i vores portræt af Kasper og de erfaringer han gjorde, da han omlagde sit liv.


Faktaboks: “Diabetes i korte træk”.

Diabetes, også kendt som sukkersyge, er en kronisk sygdom  og  som er opdelt i type 1 og 2. Både type 1 og 2 har beskadiget bugspytkirtel, som leder til fejl i optagelsen af bl.a. sukker pga. manglende insulin. Type 2 er anset for, at være en sygdom som kan påvirkes gennem motion og lign, mens at type 1 er en autoimmun sygdom og dermed mere kompleks.


Før diagnosen var Kasper ligesom mange andre unge mænd. Han var til fester med vennerne, havde et dårligt søvnmønster og spiste uden bekymring junk food til sine hovedmåltider. Det var f.eks. normalt for Kasper, at spise pizza sammen med vennerne i spisepauserne eller i weekenden. Men efter diagnosen med type 1 diabetes blev Kasper tvunget til at tænke mere på, hvad han smed i munden.


Hvordan opdagede du at du havde type 1 Diabetes?

“Jeg gik i et langt stykke tid og mistænkte, at der var noget galt, jeg har altid været tynd og i god mentalt og fysisk form, men jeg kunne mærke, at der var noget, der ikke var, som det skulle være. Jeg var lige startet på en uddannelse og mistænkte, at jeg havde fået stress, da jeg tabte mig meget trods et lavt BMI i forvejen og fik store humørsvinger. Min Mor opdagede ,at der var noget galt. Sammen tog vi på sygehuset for, at få hjælp til at håndtere mit “stress”. Da vi kom derud, fik jeg taget en masse prøver, da lægerne skulle sikre sig, at der ikke var noget fysisk galt, vi tænkte at det bare var obligatorisk. Da vi kom ind til lægen, og jeg troede at det var en psykiater jeg skulle snakke med, sagde hun at du har sukkersyge. Det undrede mig meget, for i min optik var det overvægtige gamle mennesker der fik det”.


Hvad har ændret sig efter du fik beskeden med “dit nye liv”?

“Min hverdag ændrede sig radikalt, jeg fik mit livs chok efter jeg havde snakket med lægen og fik forklaret præcis, hvad det var. Det var en hård udmelding og tog også pusten fra mig, men efter lidt tid besluttede jeg, at det ikke måtte stoppe mig. Jeg begyndte, at læse om det og fik skabt en stor interesse og indsigt og det vækkede en gnist i mig til at lære mere. Jeg søgte ind på Ernæring og sundhed, for at blive klinisk diætist og hjælpe andre, der ligesom jeg, mister pusten over Diabetes, men skal vide at det ikke bremser en og man kan leve frit hvis man accepterer de små udfordringer, der er og man tænker sig om”.


Du siger at man skal tænke sig om! Hvad gør du dig af tanker?

“Der er flere forskellige meget enkle kriterier, jeg tager højde for. Ifht. træning er det vigtigt, for mig at have målt mit blodsukker inden, da jeg blev fortalt af lægerne på Steno Diabetes center, at anaorob træning får blodsukkeret til at stige, og der derfor er behov for en cykeltur efter en hård styrketræning. Dette anvendte jeg meget i starten, da jeg skulle lære at træne med min diabetes. Jeg lærte også at blodsukkeret skulle være omkring 7 mmol/L før en træning kunne startes”.

 

Hvad gør du af tanker, hvis du skal ud en aften i byen? 

“Hvis jeg skal ud med vennerne, så plejer jeg, at måle mit blodsukker, inden jeg tager hjemmefra mest fordi, at jeg skal sikre mig, at jeg får min langtids insulin. Jeg plejer at tage den ved ca 22-tiden, men ved en bytur har jeg allerede fået alkohol på det tidspunkt, så jeg sørger for at tage den inden jeg tager hjemmefra, så jeg ikke sidder et eller andet sted og ikke har fået den. Alkohol er ikke et problem for mig længere, men selvfølgelig bliver det ikke det samme, som hvis jeg ikke havde diabetes. Man skal blandt andet tænke over hvilke drinks man drikker og om der er sukker i dem og det krævede en del tilvænning."

Hvor mange gange tager du dit blodsukker level om dagen?

“Jeg måler det før hvert måltid og om aftenen, hvor jeg skal jeg have langtids insulin og jeg føler en sikkerhed i at vide hvad blodsukkeret ligger på op til natten, da der forekomme søvnproblemer hvis det er for lavt. 


Har du gode råd til andre unge der pludselig får diagnosen type 1 Diabetes?

“Til unge som pludselig står med en diagnose som type 1 diabetes, vil jeg råde dem til, at få styr deres indre tanker. Da jeg selv fik konstateret sygdommen, var der mange tanker om skyld og om, hvorvidt jeg kunne tilpasse mig til en diabetes livsstil, nu hvor min livsstil før diabetes ikke ligefrem var diabetesvenlig. I den forbindelse vil jeg bare fortælle unge, at det ikke er deres skyld, og at man ikke nødvendigvis kan rationalisere sig frem til årsager, til sin diabetes. Jeg ville også fortælle dem, at man sagtens kan tilpasse sig en diabetes livsstil, når først man har accepteret sin nye tilstand, og man lige har sundet sig efter alle de nye indtryk. Men mest af alt, så skal man vide, at der stadig er glæde og gode momenter for én og at intet har ændret sig i det henseende. Det kan godt være det lyder en smule for meget og lidt for følelsesladet, men jeg mener, at det er noget, man har har brug for at høre, når man står midt i alt det nye, man skal vænne sig til, når man lige har fået diagnosen”.


Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de bliver udgivet