Havregrød de luxe

Skrevet af Sund Fornuft den

En skål havregrød fra en lækker havregrød opskrift

Jeg hedder Nicholas og har arbejdet i Sund Fornuft butikken i lidt over et år.

Jeg har spist havregrød i mange år, og da jeg fortæller om hvordan jeg laver det, er der mange der viser interesse. Senest blev jeg bedt om at lave en blog post på vores hjemmeside, så her kommer den!

Styrker

  • Masser af fiber til regelmæssige fordøjelse
  • Nem at lave, med hvad man nu har.
  • Giver mæthedsfølelse hele formiddagen
  • Sund for muskler, knogler og kredsløbet.
  • God til sportsfolk som gerne vil have energi og proteinholdig kost.
  • Gluten og raffineret sukkerfri, alt efter hvordan man laver den.

Svagheder

  • Kan indeholde gluten og raffineret sukker i små mængder, alt efter hvordan man laver den.
  • Kan føles som en tung kost i forhold til frugt og grønt, eller ren smoothie kost
  • Tager tid om morgenen, op mod 30 min.
  • Hvis man laver den gluten og raffineret sukkerfri, kan være lidt "kedelig" for smagsløgene af nogle mennesker.

Den version jeg laver har lidt gluten, og lidt sukker fordi jeg tilføjer lidt Crüesli og Fibersund til sidst. Undlader man disse to, så er det et glutenfri og sukkerfri havregrød.

Denne havregrød er lidt tung, og meget næringsrig, så den er god til arbejdende folk, om vinteren eller for nogen som ønsker at tage på i vægt....på den rigtige måde.

Ingredienser

Jeg har lavet denne i så mange år, at jeg varierer mængderne meget alt efter behov. Derfor vil jeg ikke være så præcis i mine mål. Se hellere videoen som følger med, eller læse beskrivelsen for at få en fornemmelse af mængderne.

  • 2 dadler, 2 abrikoser og 1 sveske
  • 1 lille håndfuld græskarkerner
  • 4 mandler og 4 hasselnødder
  • Quinoa, hørfrø, chiafrø, og boghvede
  • Håndfuld havregryn grove eller fine
  • Mellem 1/2 og en 3/4 l vand. Alt efter om man laver til 1 eller 2 mennesker. Man behøver ikke justere de andre ingredienser, kun havregryn og vandet for at ændre mængden.
  • Lille håndfuld rosiner
  • 1 spsk. Crüesli & 1 spsk. Fibersund
  • 1 drys kanel

Opskriften

  1. Man starter med at fylde en ca. halv liter (eller trekvart liter) vand i gryden
  2. Så kommer man en lille håndfuld rosiner i vandet.
  3. Man ligger en lille håndfuld græskar kerner til side.
  4. Man tager 2 små dadler, 2 abrikoser og 1 sveske og hakker i stukker. Dette tilføjer man til det varme vand i gryden. 
  5. Man skal nu bruge et kaffekværn. Man kommer 1 tsk hørfrø, 2 tsk quinoa, 4 tsk hele boghvede, 1 tsk chiafrø, 4 mandler, 4 hasselnødder i kværnen og kværner blandingen.
  6. Når vandet i gryden har småkogt i ca. 10 - 15 min og er te-farvet, så kan man tilføje det kværnet pulver samt græskarkerner til vandet og sluk for varmen. 
  7. Drys nu lidt kanel oven i.
  8. Kom nu en håndfuld grove havregryn oveni og rør rundt. Blandingen skal stadig være meget vandet. Hvis ikke så har man brugt for meget havregryn. 
  9. Lad det stå i yderligere 10 - 15 min.
  10. Tilføje nu til sidst en tsk honning, lidt crüesli og fibersund. Mængde alt efter hvor meget man holder sig væk fra gluten og sukker. 
  11. Rør rundt og server. Man kan faktisk lade det stå i flere timer med låg på, og så smager det stadig vidunderligt.

Opskriften er til 2 personer. 

Video opskrift

 

 


Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de bliver udgivet