Low FODMAP hokkaido og knoldselleri salat
Skrevet af Sund Fornuft den
Vi ved det kan være svært at lave en low FODMAP venlig salat, som er god som både tilbehør eller som en let frokost. Vi er selv meget begejstret for denne salat, og glæder os til at servere den for vores gæster i haven, næste gang vi skal grille i det gode vejr.
Tilberedningstid: 30 minutter
Antal personer: 4 |
Ingredienser
- ½ knoldselleri
- ½ hokkaidogræskar
- 3-4 forårsløg (kun den grønne del)
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 1 håndfuld mynte
- 250 g tomater
- 1 frisk chili (alt efter styrke og behov)
- 2x2 spsk olivenolie
- 2 spsk hvid balsamico
- ½ tsk salt
- ½ tsk rørsukker
- Peber
Fremgangsmåde
- Vask hokkaidoen og skræl knoldsellerien, og skær dem begge i tern. Vend dem i 2 spsk olivenolie og bag i ovnen på 190 grader varmluft i 10-15. Lad dem køle af bagefter.
- Skær tomaterne i tern og hak fint persille, mynte, forårsløg og chili.
- bland 2 spsk olivenolie, balsamico, rørsukker, salt og peber sammen i en lille skål.
- Bland til sidst det hele sammen i et stort fad og server.
Tips! Salaten kan sagtens nydes uden tilbehør, men hvis du ønsker er den super lækker til et stykke fisk eller kylling. Top eventuel med lidt feta og pinjekerner. |
Opskriften er inspireret af Karina Baagø
Del dette opslag
- 0 Kommentar
- Tags: • Low FODMAP