Low FODMAP overnight havregrød med bær
Skrevet af Sund Fornuft den
Havregrød er en rigtig god måde at starte morgenen på, da det er mættende og fiberrig morgenmad. Men havregrød behøver ikke at være kedeligt, tværtimod. Der er uendelige muligheder og vi har valgt at give jer vores yndlings low FODMAP venlig overnight grød, som er let at have med på farten eller nyde sammen med morgenkaffen.
Tilberedningstid: 10 minutter (+ natten)
Antal personer: 2 |
Ingredienser
- 70 g glutenfri havregryn
- Saft fra en appelsin
- 2 dl risdrik
- 1 spsk sirup
- 50 g frosne blåbær
- 50 g frosne jordbær
Fremgangsmåde
- Aftenen før: varm bærene i en gryde med lidt vand i. Når bærerne er tøet op, skal de af blusset og køles lidt ned.
- Bland alle ingredienserne i en skål og stil det på køl til næste morgen. Eventuelt kan du putte grøden i to glas, så de er bruges ‘’on the go’’.
- Morgenen efter: rør i grøden og smag efter om den kunne trænge til lidt ekstra sirup.
Tips! Kan laves uden bær, hvis du ønsker en mere klassisk havregrød. Top eventuelt grøden med udskåret banan, glutenfri müsli (husk at den skal være low FODMAD også) og kokoschips. |
Inspireret af http://foodsome.dk/low-fodmap-over-night-baer-havregroed/