Low FODMAP Quinoasalat m. laks
Skrevet af Sund Fornuft den
Vi elsker den danske sommer og at kunne spise middag ude i haven. Især at kunne bikse en hurtig, sund og low FODMAP venlig ret sammen, så man ikke går glip af for mange af solens stråler udenfor, sætter vi pris på. Og denne her ret er lige sagen! Lynhurtig at tilberede og kan modificeres lige efter din smag. Velbekommen og husk solcremen ;-)
Tilberedningstid: 20 minutter
Antal personer: 1 |
Ingredienser
- 60 g rå Quinoa
- Grønne bønner
- Frisk tomat
- 150 g Fersk laksefilet
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader
- Læg laksefilet i et ovnfast fad - tilsæt evt. krydderier efter smag.
- Bag laksefileten ca. 12 min.
- Skyl quinoa grundigt i koldt vand
- Kog i letsaltet vand, efter pakkens anvisninger
- Kog de grønne bønner og hak tomaterne fint
- Anret laks, quinoa, bønner og tomat - hæld evt. lidt presset citron over
Tips! Du kan grille laksen på en pande eller på grillen. |
Opskriften er inspireret af Karina Baagø og Spis Bedre
Del dette opslag
- 0 Kommentar
- Tags: • Low FODMAP